dit aftryk
A10 – ambitiøs projektklasse
10.-klasse med fokus på aftryk, ansvar og aktivisme. Vi omsætter det, vi lærer, i projekter, der gør en forskel for verden omkring os.
Skoleåret i A10 er inddelt i tre perioder hver under emnerne identitet, samfund og aktivisme. På baggrund af periodens emne har vi tema- og projektforløb, hvor vi hver for sig og sammen udforsker og omsætter det, vi lærer.
Det helt centrale i A10 er, at vi for hver periode skaber projekter, som faktisk gør en forskel i verden.
Eleverne i A10 har eksempelvis lavet musikvideo om unges kropsidealer, kampagne for at redde bier, lavet mad til hjemløse og samlet penge ind til Plastic Change ved at fremstille og sælge smykker af genbrugsplast.
A10 er for dig, der holder af at få og tage ansvar – og som tør at sætte dig selv og din faglighed i spil. Vi står bag dig og fylder på med kvalificerede indspark og praktisk erfaring med projektmageri.
Når du går i 10. klasse på Aarhus Efterskole, skal du vælge om du enten vil gå i A10 eller 10. profil. Din 10.-klasse er uafhængig af, hvilket hovedfag du derudover vælger.

Det lærer du i A10
Frem for alt styrker vi sammen din tro på, at det nytter at gøre noget – i stort og i småt.
Vi har fast samarbejde med aktivistiske miljøer i Aarhus som Foreningen Sydhavnen, Klima X og Sager Der Samler. Spændende mennesker, der vil forandre verden.
Vi afslutter året med A10-prøven: Et stort projekt over fire uger, hvor du sætter dig selv og din viden i spil.
Vi forventer
– at du vil vise initiativ og har lyst til at blande dig i debatten.
– at du både kan arbejde selvstændigt og yde din del i studie- og projektgrupper.
– at du inden skolestart har kvalificeret dig til den ungdomsuddannelse, du vil søge ind på, gennem din 9. klasses afgangsprøve.

Perioder
Herfra min verden går
Hvad er identitet? Hvad er et menneske? Ændres verden faktisk af de måder, du ser den på?
I filosofi-perioden søger vi efter intet mindre end meningen med livet. Eller måske mere præcist: Meningen i livet.
Vi ser på sammenhænge som f.eks. fysisk krop/identitet og individ/fællesskab.
Vi afslutter med projekt.
På baggrund af igår
Vi lever i dag – for i morgen – på baggrund af i går. Her sætter vi fokus på baggrunden for, hvorfor vi er, som vi er – og gør, som vi gør.
Intet menneske er nemlig uden historie og samfund.
I perioden samfund ser vi på, hvilke historiske udviklinger og idémæssige strømninger, som er med til at skabe og udvikle os – både historisk og lige nu og her, og både i Danmark og i Europa.
Vi afslutter med projekt.
At gøre en forskel
Aktivisme handler om at gøre en forskel. Altså sådan én, som faktisk ændrer noget i verden.
Vi bliver klogere på, hvordan man selv og sammen med andre kan ændre noget i verden – både individuelt, samfundsmæssigt og globalt.
Perioden fokuserer på at gøre en forskel og lægger op til afslutningen på hele skoleåret: A10-prøven
Temaforløb, projekter m.m.
Temaforløb
Vi belyser og undersøger periodens tema med de redskaber og metoder, der giver mening. Det kan være elementer fra de klassiske skolefag som dansk eller matematik – men det kan også lige så godt være f.eks. etik, evolutionslære eller kunst.
Vi bruger både klasseundervisning, gruppearbejde, individuelle opgaver og aktiviteter ud af huset.
Temaforløbene er afsæt for elevernes egne projekter.
Projekter
Periodens emne og de forskellige temaforløb bliver her omsat til noget, der konkret giver mening og ændrer noget i verden uden for skolen.
Her er nogle eksempler fra projekter, som A10-elever har lavet de seneste år:
- Skraldevandring langs kysten ved Odder
- Dialog mellem unge og ældre på plejehjem
- Madlavning til hjemløse
- Illustreret børnebog om skilsmisse
- Musikvideo om unges kropsidealer
- Legedag for etnisk forskellige skoleklasser
- Fremstilling og salg af smykker af genbrugsplast til fordel for Plastic Change
Alt det andet
Det kan f.eks. være at lave et portrætmagasin med ungdomspolitikere i Aarhus, en aktivitetsdag med asylansøgere eller et rollespil om politik.
Hen over skoleåret bruger vi engelsk, dansk og matematik aktivt i undervisningsforløb og projekter – men vi har ikke selvstændig undervisning i de tre fag.
Venskabsklasse i Budapest
A10 har et samarbejde med en skole i Budapest i Ungarn. I foråret besøger vi vores venskabsklasse en uge, hvor vi indkvarteres privat og sammen får opgaver og oplevelser i løbet af dagene. Senere på foråret vil klassen besøge os her på efterskolen og også privat.
Samarbejdet er med til at styrke vores kulturforståelse, aktive medborgerskab og viden om andre unges forhold i Europa – samt vores brug af engelsk.
Udvekslingen er en del af EUs Erasmus+ uddannelsesprogram. Aarhus Efterskole er akkrediteret Erasmus+ skole 2023-2027.

Om at gå i A10
“I løbet af året lærte jeg bl.a., at det er i orden at lave fejl – faktisk at det ofte er mere lærerigt, hvis man fejler. Jeg lærte at tænke ud af boksen og se tingene fra forskellige perspektiver. Og så lærte jeg at hvile i mig selv, hvilket nok er det vigtigste, jeg kan tage med mig videre.”
Maria, elev 2019-20
“A10 er et år, hvor det handler om at se og møde verden på en anden måde end den måde, vi har mødt den på i folkeskolen. Det handler om at kunne handle og kunne tage del i vores samfund.”
Alberte, elev 2019-20
“Det fede ved A10 er den gode klassedynamik og samarbejdet. Den fælles tanke om at tænke nyt og bedre. Et år bygget på at blive klogere på livet, og ikke bare det fagfaglige.”
Mads, elev 2019-20
”Jeg kan rigtig godt lide alt det, vi selv får lov til at være med i. Vi er på en måde med til at lave undervisningen; vi er en stor del af undervisningen. Hvis man brænder for noget, kan man få stor indflydelse, især i projekterne.”